(Jeg sidder lige nu og smågriner lidt, da de mørke skyer har trukket sig ned over Sewa Ashram og regner falder tæt…og der gik strømmen. (Endnu en ting at grine over). Nå, men jeg ser lige for mig at Philip står et eller andet sted i Narela, hvis de er nået så langt og siger FUCK, er lidt overfladisk småtosset, og ved siden af står Lotte, som er kommet til Indien og har hørt meget om høje temperaturer og solskinsvejr, og så får hun det her. Det er da lidt morsomt. Deepak fortalte os i dag at det er premonsoon'en, som kommer her i nogle dage og som medfører det halvdårlige vejr. Et vejr, som ødelagde Philips og min debut på taget i forgårs. Vi havde lagt os til at sove på taget, selv om det blæste en del. Jeg havde svært ved at sove, og var oppe et par gange. Pludselig kl lidt over 4 blev det for meget da regnen kom. Vi kom ned af stigen, vi havde sat op af kostalden, i en fart. 10 minutter senere hører jeg et brag og jeg løber op igen og ser at begge senge er blæst ned af vores tag og landet på taget ved siden. Jeg får listet mig ud på stråtaget, får vækket Philip, og får hejst sengene ned til ham. Well, sådan er Indien, ret uforudsigeligt. Regnen er kommet og strømmen er gået, stearinlyset er tændt for at skabe lidt lys, og jeg vil nu runde denne lille parentes af inden batteriet løber tørt…. Jeg kan høre, at de nu er kommet tilbage - drivvåde)
Har det så været det værd? Et spørgsmål, som man måske først bør stille sig selv, når vi er nået hele vejen hjem og evalueringen for alvor har fundet sted. I dag er svaret: Ja!
Det skal selvfølgelig ikke gøres op i penge og det har været vigtigt fra starten af. For hvis først en grisk, nærig og havesyg vesterlænding som mig begynder at gøre ting op i penge, så… Mit formål har fra starten af været at se om man ved at placere et menneske i nye og udfordrende rammer kunne hjælpe det menneske til at tænke nye og bedre tanker om sin fremtid. Bedre for sig selv og for andre mennesker.
D. 24. marts skrev jeg:
”Dagen før de 5 uger er gået, sidder jeg altså her i Indien med et smil på læben. Ikke et af de helt store, men et af dem der bliver efterfulgt af et godkendt nik. Der er ikke umiddelbart nogen solskinshistorie i vente i den kommende tid, men jeg begynder at tro på, at han forstår hvad det er det handler om: At det er hans liv og hans valg”.
I dag er det d. 4. april og meget er sket på de 11 dage. Jeg smiler stadig, men der er endnu mere grund til det end der var d. 24. marts.
Både Philip og jeg skrev et brev til Patrick, Philips bror i går, og her har jeg vedlagt det meste af hvad Philip og jeg skrev til ham.
Vi snakkes ved.
Anders
Hello Patrick
Anders her, fra landet langt væk, hvor ”alle mennesker kigger og er fucked up i hovedet”. (Citat Philip).
Der er nu gået over 6 uger og i aften kommer din mor. Philip og mig kører ud og henter hende i aften og allerede der så får hun nok hendes første store møde med Indien, som alt andet end lige er lidt anderledes end 2730 Herlev – på alle måder.
Philip har oplevet lidt af hvert, han har røvkedet sig, han har haft det fedt, han har gjort ting han aldrig troede han skulle komme til og han har set ting, som han ikke troede fandtes.
Inde i hans hoved er der også sket en del ting, og nogle af de ting er selv kommet bag på mig. Philip hader når andre skal bestemme over hans liv, og det har der været mange der har forsøgt igennem hans liv, og derfor har han nok tit gjort det stik modsatte. For snart to uger siden havde vi en snak hvor han sagde hvor træt han var af, at hans familie alle sammen ville have, at han skulle ændre sig – og det ville han ikke. Jeg forklarede ham at uanset om han ville ændre sig, så ville han komme til at ændre sig, og de næste 3-5 år ville måske være den periode af hans liv han ville ændre sig allermest. Spørgsmålet var bare hvordan…
Spørgsmålet er også hvem han vil have skal komme til at bestemme over sit liv. Skal det være Herlev kommune, der står klar til at sende ham af sted næste gang han træder ved siden af, eller skal det være Philip selv der bestemmer om han vil væk. Fortsætter han med kriminalitet, så ved vi alle sammen, hvor vejen fører hen og det gør Philip også.
Jeg fortalte ham at jeg var blevet spurgt om jeg ville være kontaktperson tidligere, inden vi rejste af sted, men jeg havde sagt at jeg ville se hvordan denne tur gik først inden jeg sagde ja til noget. Mit problem er at jeg ikke kan se igennem fingre med kriminalitet. Og hvis han vælger at fortsætte med det, så kan jeg ikke hjælpe ham. Det er selvfølgelig helt op til ham, for det er hans liv og hans valg, og ingen andre kan træffe det valg for ham. Han spurgte om det også gjaldt hash, og jeg sagde at en del af mig havde lyst til at sige ja, men omvendt så gad jeg ikke være endnu en i rækken, der stod med løftet pegefinger og sagde: DU SKAL STOPPE MED HASH, for så ved jeg godt hvad der kommer til at ske. Philip kender min holdning til det, og hernede har han mødt rigtig mange mennesker, der har historier om hvordan de er faldet tilbage i misbrug og har spildt det liv som de måske har fået tilbage ved at blive raske igen. Problemet er bare at det er svært at lære en gammel hund nye tricks – for man ved hvad man har, ikke hvad man kan få.
Der gik et par dage, og han sagde så at han havde bestemt sig for at stoppe med kriminalitet, fordi han dybest set var træt af det, og han vidste at han kørte på den sidste chance. Næste gang hed det af sted. Han var træt af at skylde penge og have folk på nakken, men samtidig så vidste han også godt at han ville savne adrenalinen. Spørgsmålet er bare; hvad er vigtigst??
Der gik et par dage mere, hvor han havde indstillet sig mere og mere på et liv uden kriminalitet. Han ville jo stadig have hashen. Jeg tog så en snak med ham om, at han nu havde sat sig op til at få tjent nogle penge, så han først og fremmest kunne få betalt sin gæld og dernæst måske få sparet op til en bærbar. Men hvis han stadigvæk ville ryge lige så meget som han gjorde før, så kunne det godt være at han fik et pengeproblem, for hvis han røg 4 gram om dagen som han gjorde før måske, så er det 200 kr om dagen og 1400 kr om ugen og ude paa sit arbejde kan han måske tjene mellem 1200-1500 kr. Det vil sige at der ikke er flere penge med mindre man laver ekstra penge, og de vil så være ulovlige.
UPS, lige pludselig hængte regnestykket ikke længere sammen, og det var lidt noget lort, for nu havde han jo sat sig op til at kvitte kriminaliteten. Umiddelbart var der to løsninger. 1. fortsætte med kriminalitet eller 2. kvitte hash’en, og når det ikke var en mulighed, hvad så??
Der gik igen nogle dage, hvor han tænkte rigtig meget for at få regnestykket til at hænge sammen, men det ville ikke rigtig lykkes. ØV!!
I fredags gik vi en lang tur om aftenen og snakkede lidt om det hele. Vi havde tidligere på dagen snakket lidt videre om muligheden for efterskole efter sommerferien og havde set på nogle hjemmesider. Han havde endda drømt videre om at komme på High School i USA efter efterskole, og vi var inde på nettet og se lidt på hvad det kostede og hvad der skulle til. Din bror er begyndt at drømme - og det er fedt. Det er noget vi alle sammen har brug for, men som vi tit har svært ved. Vi begrænser os selv og bliver ved med at fortælle os selv, at ’det kan ikke lade sig gøre’. Hvorfor?
Han spurgte mig hvordan jeg troede de første to uger i DK ville blive, og jeg sagde til ham at det kom an på hvilke valg han traf. Den første aften vil der sikkert komme nogle venner, og man vil lige ryge lidt, så man kan få grineren på over hvor godt det virker, når man ikke har røget så længe. Det bliver måske fedt, eller også får man det dårligt. I hvert fald sover du nok længe, og over middag kommer der nogle flere, der lige skal sige hej, og så ryger I lidt mere og de bliver måske hængende til om aftenen, hvor I måske stener en film, og så ryger I lige lidt, og så er det onsdag, og så går dagene stille og roligt. Man begynder at mærke at hashen igen kontrollerer ens temperament, og man sider tilbage i det man forlod. Fint nok, hvis det virkelig er det man vil…
Da vi var kommet tilbage på Ashram’en, sagde Philip noget jeg ikke skulle høre ham sige.
Fra starten af denne tur har Philip sagt at han skulle ryge til han var 25 eller 30 år, og jeg har sagt til ham at det lød da interessant, specielt hvis han troede på, at han så kunne nøjes med det. Jeg har også sagt fra starten af, at min fornemste opgave ikke er at ændre Philip, men at vise Philip at han har flere muligheder for at leve sit liv end han kan se nu. Når han så kan se dem, så skal han være velkommen til at vælge den mulighed han hele tiden har set, men så ved han trods alt, hvad han har valgt til og fra.
Hele Philips hverdag har de sidste 2,5 år drejet sig om hash og kriminalitet og hvis vi kun snakker kriminalitet, så er det nogle flere år….. ”men nu skal det være slut”, sagde Philip. ”Jeg vil gerne stoppe med at ryge hash”. Jeg bad ham gentage det, så jeg var sikker på at jeg hørte rigtigt, men den var god nok. Philip Deniz Petersen, vil videre og prøve noget nyt med sit liv. Han havde forbavsende mange argumenter klar:
- Man har flere penge
- Hvis man stopper så er der flere, der vil hjælpe en med at komme videre
- Dem der ryger hash i Herlev, er også de kriminelle, og jeg er træt af at være en som folk kender i Herlev. Det var fedt da man var mindre – ikke mere.
- Pigerne kan bedre lide en.
- Måske kan jeg få andre med på at stoppe.
”Jeg ser faktisk frem til at komme hjem og presse mig selv”, sagde Philip senere. Og jeg garanterede ham, at det skulle han fisbankeme også nok få lov til. ”Du kommer til at føle, at du sidder i ørkenen, og foran står der et glas koldt vand”, sagde jeg. ”Det bliver det vildeste pres og du skal nok få lyst rigtig mange gange. Der vil sikkert være mange mennesker, der siger at du falder i, at du ikke kan holde det. Derfor er det vigtigt, at det her ikke er noget du lover mig eller andre, men dig selv, for ellers holder det ikke en meter”.
”Selvfølgelig er det mit valg, og folk har bare af at respektere det, de skal ikke prøve at presse mig. De skal bare vide, at det er slut!”, sagde Philip.
Det eneste problem der er lige nu er at Philip gerne vil afslutte det her, men inde i hans hoved har der hele tiden, siden vi rejste af sted været noget at se frem til, og han føler ikke han har fået det sidste gram. Jeg har sagt til ham, som alle andre, der har prøvet at stoppe med smøger, hash, coke, heroin, brown sugar eller chokolade, at det ofte er en måde man snyder sig selv på, ved at sige bare lige en sidste gang, men samtidig kan jeg også godt forstå, at man gerne vil vide at: fra nu af slutter det – i stedet for: Det sluttede for 6 uger siden. Måske sker der ikke noget ved at få en afslutning, og måske bliver det det dummeste Philip har gjort i sit liv, men det er Philips liv og Philips valg og det er først og fremmest ham der kommer til at leve med sine beslutninger.
Uanset hvad, så har Philip bestemt sig for at stoppe, og det er mere end han før har gjort. Hvornår den sidste joint bliver røget vides ikke, men din mor kommer i aften, og så kan hun jo i princippet tage ansvaret for det, hvis det skal ske allerede inden han kommer hjem – for hvorfor vente med et stop, hvis et stop kan startes allerede nu.
Din mor kommer i aften og vi glæder os alle sammen til at se hende og hvor meget hun er vokset som menneske. Vi ved alle sammen hvor meget hun har haft at slås med, og det vil kun være godt, hvis hende og Philip nu kan hjælpe hinanden med de ting der er svære for dem.
Men hvad med dig Patrick, hvad skal der ske med dit liv?
(……………………………………….. noget er klippet fra)
… Det var mine tanker hernede fra Indien, hvor solen snart går ned, for at give plads til aftensmad og en tur til lufthavnen for at hente din mor.
Anders
Hallo Brow.. Philip her fra det varme land.
Når Nu skal du høre nogen valg jeg har truffet i al den tid jeg har været væk.
når jeg kommer hjem er det slut med at laver lort det går ikke mer vis jeg bliver taget igen så er det væk og det gider jeg sku ikke. jeg skal til at leve mit liv.
Nu skal høre og Du skal du ikke vælte, jeg stopper med at ryge Hash fylder alt for meget i mit liv jeg bruger for mange penge på det som jeg kunne bruge på så meget andet som fx tage ud og rejse købe mig en laptop, nyt tøj. Men det tænker man ikke over når man ryger. man tænker slet ikke det er lidt noget lort man tænker kun på en ting: hvordan får man råd til at ryge i morgen.
Det bliver svært det bliver rigtig svært men jeg ved jeg kan. der kommer op og ned ture men det må man tag med..
(……………. Noget er klippet fra)
HÅBER DU FORSTÅ BROW….!
Philip
Ps. gælder mig til at se dig :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar